Monnick Gaiazz

Fra sangfugl til kreativ ful

Jeg har altid haft en tro på, at ting kan lykkes for mig. Siden jeg var lille, har det lykkedes mig at manifestere de drømme jeg havde. Da jeg var 9 år gammel og begyndte til kor gik der ikke lang tid før jeg sagde, at jeg ville være berømt sanger når jeg blev stor. …-  og det blev jeg.

15 år senere stod jeg på de store scener rundt i europa og var med i musikvideoer der blev vist på MTV.

En stor del af alt dette lykkedes kun for mig, fordi jeg troede på mig selv, og ikke lod ting stå i vejen for min drøm..

BUM.. men så kom alvoren. Jeg sang ikke i et berømt band mere, jeg havde fast job og fundet kærligheden og så gik der mange år med husbyggeri, boligdrømme og små børn. Skønne år, men som jer med børn nok ved, så mister man også lidt sig selv og sine egne drømme midt i alt dette. Jeg var virkelig mor med stort M. Jeg kom i en krise omkring mig selv og min fremtid.

Sideløbende med sangkarrieren havde jeg arbejdet som musik og filmleder i diverse Fonaer rundt i landet. Og ja sideløbende med alt dette havde jeg faktisk altid malet malerier. Da jeg var ca 19 år, tog min mor mig med ned i hendes aterlier i Skanderborg, hvor jeg begyndte at male mere og mere. Solgte lidt kunst til fans osv, men så det aldrig som en levevej. Dengang….

Da børnene var blevet lidt større og huset var færdigbygget skulle jeg finde ud af hvad jeg ville med mit liv, for et arbejde i FONA, hvor man, når man havde tidligt fri, havde fri kl 18, var ikke længere en mulighed.  Jeg begyndte at læse til folkeskolelærer og i det første semester, stod jeg med et valg, som var meget afgørende for min fremtid. Skulle jeg vælge musik eller billedkunst som linjefag? Jeg valgte musik, da det jo netop var det mest oplagte valgt ift. min erfaring. Jeg havde heller ikke kriterierne for at få billedkunst. Men søgte merit sådan lidt for sjovt, og efter en musikundervisningsgang, fik jeg brev fra meritnævnet, at jeg var blevet godkendt til billedkunst. Jeg havde få dage til at beslutte mig, og lyttede til min mavefornemmelse, og valgte billedkunst.

Dette valg satte så for alvor gang i male karrieren. Det gav mig også dette “stempel” som billedkunstlærer. Jeg lærte en masse og sideløbende med studiet oprettede jeg mit firma: Monika Pedersen Art. Men hov.. Jeg glemte helt at fortælle om min anden store passion som også altid har været en del af mig. INDRETNING. For 10-15 år siden sad jeg og sukkede når jeg læste boligblade. Wow hvor boede folk bare smukt, og hvor var de bare heldige, at deres hjem kom i et boligmagasin. 10 år senere står fotograferne i kø for at komme forbi og lave reportager.

Som barn elskede jeg at lave om på mit værelse. Malede mønste på væggene (Ja jeg fik lov af mine forældre), kæmpe grankogler og tørrede blomster i loftet og flyttede rundt hele tiden. Da jeg fik mit eget hus tog passionen fart. Både det at eje sit hjem og det at tegne og bygge det selv, gjorde at mine ideer ingen ende ville tage. For 3 år siden begyndte jeg så så småt at lege lidt med instagram, og det har været en fantastisk rejse jeg har været gennem derinde. Nu har jeg 65.000 følgere, og jeg elsker at vise mit hjem, min kunst og mine nye skøre ideer derinde.

Nu står jeg så her. færdiguddannet lærer og med kunsten og indretning som mit erhverv. Jeg har ikke fortrudt en eneste gang, da jeg kan kombinere min passion med mit liv med mand og børn. Jeg løber aldrig tør for projekter :)